Seksualitet - derfor skal du arbejde med din | Sexolog Else O
16634
page-template-default,page,page-id-16634,,side_area_uncovered_from_content,qode-child-theme-ver-1.0.0,qode-theme-ver-11.0,qode-theme-bridge,wpb-js-composer js-comp-ver-5.1.1,vc_responsive
 

Derfor skal du arbejde med din seksualitet

OK, du skal måske ikke – men det er en rigtig god idé! Det er nemlig sådan, at når din seksualitet fungerer, og du er godt tilfreds med dit sexliv, hvad enten du er single eller i et parforhold, så vil den dejlige energi sprede sig til resten af dit liv. Når du får opfyldt dit behov for intimt samvær, alene eller med en partner, vil du opleve, at du:

  • Er lykkeligere
  • Er mere tålmodig og rummelig i dine relationer
  • Ikke hidser dig op over småting
  • Elsker dig selv – og din eventuelle partner – mere
  • Får et bedre parforhold
  • Kan nyde dit singleliv uden at hungre efter en kæreste
  • Hviler mere i dig selv
  • Bliver bedre til at mestre sygdom og tab

Hvaffor’ noget? Tænker du måske nu. Har seksualiteten virkelig så stor indflydelse på mit liv? Og ja, det har den.

 

Sex og seksualitet opfylder nogle dybe og grundlæggende behov i os alle sammen, næsten på linje med mad og drikke, og hvis de ikke bliver opfyldt, vil det spejle sig i resten af livet. Vi dør selvfølgelig ikke fysisk, men vitale dele af os kan gå i dvale og skal genoplives, for at vi kan føle os som hele mennesker med en høj grad af livskvalitet.

 

 

Seksualitet i parforholdet

 

Et dejligt og intimt sexliv er en af grundstenene i et godt parforhold.

Populært siger man, at et godt sexliv fylder 10 procent i et forhold, mens et dårligt fylder 90 procent!

Hvis du nogensinde har været i et forhold, hvor gnisterne under dynen er døet ud, ved du garanteret, præcis hvad jeg mener. Sex bliver den store, lyserøde elefant midt i rummet, som du måske forsøger at ignorere, men den vil alligevel hele tiden være inden for dit synsfelt. I stedet for at være en dejlig del af dit liv med din partner, bliver sex pludselig til noget pinligt eller noget, der skal undgås, og både du og din partner bruger sandsynligvis rigtig mange kræfter på at ærgre jer over, længes efter, tænke på, være frustrerede over eller bare forsøge at ignorere sex. Og det fungerer bare ikke. Skænderierne kan blive oftere og mere voldsomme, og pludselig begynder græsset bare at blive grønnere alle mulige andre steder.

 

Lyder det bekendt?

 

Omvendt; når sex med din partner er lystfuldt og tilfredsstillende, vil du opleve, at I skændes mindre, at kærligheden bare bliver ved med at vokse, og at du generelt ser verden gennem mere lyserøde briller. For helt ærligt;

 

Hvor tit er det lige, du er sur eller frustreret efter god sex?

 

 

Sygdom og seksualitet

 

Hvis det er vigtigt at arbejde med sin seksualitet generelt, er det om muligt endnu vigtigere, når man er syg. Det kan måske lyde lidt provokerende, men hæng på lidt endnu.

 

Som sygeplejerske har jeg utallige gange observeret, hvordan det bliver nemmere at mestre sygdommen, når seksualiteten fungerer. Og det gælder uanset graden af sygdom eller handicap. Og jeg har gang på gang set, hvordan et dejligt sexliv på trods af sygdom, gør det hele lidt nemmere.

For når vi er syge eller har et handicap, kan hverdagen være rigtig svær. Og så kan de små oaser af lykke, velvære og intimitet, som et dejligt sexliv giver, være altafgørende for lysten til og modet på at kæmpe videre.

 

Du kan læse meget mere om sygdom og seksualitet her og på min blog.

Vil du gerne arbejde med dig selv og din seksualitet?

 

Så kontakt mig på tlf.: 40 44 02 37 eller mail sexolog@elseo.dk for en uforpligtende snak om, hvordan jeg kan hjælpe netop dig og din situation.

Du kan også se mine priser for konsultationer.

Det siger andre kunder