Hvorfor får man rejsningsproblemer

Hver anden mand over 40 år oplever fra tid til anden rejsningsproblemer og hyppigheden stiger med alderen. Rejsningsproblemer gælder også dem som kan få rejsning ved påbegyndelsen af et samleje, men ikke holde den længe nok til at gennemføre det.

Hvad er rejsningsproblemer?

Ved rejsningsproblemer forstås svigtende evne til at opnå og/eller vedligeholde en rejsning, som er tilstrækkelig til, at samleje eller onani kan gennemføres.

De fleste tilfælde af rejsningsproblemer skyldes begyndende åreforkalkning med stive blodkar. Det medfører, at rejsningen er længere om at etableres, ligesom den bliver svagere og kun kan opretholdes i kortere tid.

De fleste mænd med rejsningsproblemer oplever kun nedsat og ikke manglende rejsningsevne.

I starten oplever mange at problemerne ofte kun sker engang imellem, og at de kun har nedsat og ikke manglende rejsningsevne. Men efterhånden bliver besværet mere permanent.

 

Rejsningens fysiologi

Normalt sker rejsning, når de små pulsårer i penis udvider sig og øger blodtilstrømningen til penis i forbindelse med seksuel stimulation, således at hulrummene i svulmelegemerne fyldes med blod. Herved svulmer penis op og afklemmer de blodårer, som fører blodet væk fra den igen, så både længde og omfang af penis vokser, indtil den er fuldt erigeret.

Impulserne til pulsårer og svulmelegemer i penis formidles via nervetråde, som fra rygmarven passerer ud i bækkenet fra korsbenets forside. Nerverne forløber langs bagsiden af blæren og blærehalskirtlen til svulmelegemerne og løber det sidste stykke sammen med pulsårerne i penis.

Rejsningen styres af to centre i nervesystemet, et center i rygmarvens nederste del ud for 1. lændehvirvel samt et center i hjernen. Hjernens rejsningscenter spiller selvsagt hovedrollen for rejsningen under seksuel aktivitet, mens rygmarvens rejsningscenter spiller en central rolle for de rejsninger, mænd har om natten.

Ved rejsningsproblemer har man mistet evnen til at få eller vedligeholde rejsning, den udebliver eller er kun kortvarig, og man kan ikke gennemføre samleje. Evnen til at få sædafgang vil sædvanligvis være god nok, selv om rejsningsevnen er nedsat.

Hvorfor får man rejsningsproblemer – fysiske årsager

Når rejsningsproblemer skyldes fysisk årsager, kommer tegnene ofte gradvist. Du vil stadig have lyst til sex, men ofte vil du ikke længere have rejsning om morgenen eller spontane rejsninger om natten.

Man har øget risiko for rejsningsbesvær, hvis man fx lider af:

  • Åreforkalkning
  • Forhøjet blodtryk eller andre hjerte-karsygdom
  • Sukkersyge / diabetes
  • Højt kolesteroltal
  • Efter operation i bækkenet
    Kræft i blæren
    Prostatakræft
    Kræft i tyk- og endetarm
  • Skader på rygmarven
  • Multipel Sklerose

Rejsningsproblemer kan desuden opstå som en bivirkning, ved bestemte lægemidler.

Hvorfor får man rejsningsproblemer – psykologiske årsager

Her vil rejsningsproblemerne ofte komme pludseligt. Man vil ofte være i stand til at få rejsning om morgenen eller spontane erektioner om natten, men rejsningen vil typisk forsvinde lige inden eller under samlejet.

Psykologiske årsager kan være

  • Angst
  • Depression
  • Stress
  • Præstationsangst

Rejsningsproblemer kan i nogle tilfælde skyldes flere faktorer. Diabetes i sig selv giver måske ikke anledning til problemer, men hvis du samtidig oplever at få præstationsangst, så kan det være det der er den udløsende faktor.

 

I nogle tilfælde er rejsningsproblemer et af de første symptomer på sygdom. Derfor skal man altid søge læge og blive undersøgt når man oplever vedvarende eller gentagne rejsningsproblemer.