Intimate Rider til manden i kørestol

Intimate Rider til manden i kørestol

Intimate Rider - tag din kvinde igen!

intimate rider

For nyligt landede det første eksemplar af Intimate Rider i mit lagerlokale uden for Sindal. Og jeg havde bare været så spændt!

Som en, der bruger det meste af min tid på at hjælpe mennesker med sygdom og handicap til at få et dejligt sexliv, kan det bare være så nervepirrende at få nye produkter hjem. For virker de nu? Er kvaliteten god?

Jeg havde længe gået og luret lidt på stolen og syntes, den så genial ud. Og nu skulle det altså være. Stolen giver mænd, som er kørestolsbrugere eller på andre måder er fysisk udfordrede, helt nye muligheder for et frækt og intimt sexliv. Stolen er nemlig designet til, at han kan ”tage” kvinden i stedet for blot at være passiv modtager.

Så derfor var jeg spændt. Og heldigvis blev jeg glad! For stolen er i god kvalitet, den er utrolig nem at folde ud og bruge med det samme – og så virker den efter hensigten! Med Intimate Rider kan manden igen nemt og ubesværet være den aktive og givende på grund af stolens gode design.

Om Intimate Rider

Intimate Rider består af to dele. Den ene – og vigtigste – er selve stolen. Stolen er uden armlæn og har et afkortet sæde, som gør, at kvinden nemt kan være mellem mandens spredte ben. Stolen er designet, så sædet let glider frem og tilbage, og på den måde kan manden med et minimum af kræfter, f.eks. ved at bevæge overkroppen en smule eller ved at tage fat med hænderne om kvindens hofter, trænge ind og være den aktive part.

Test af stolen

Da jeg i 2016 var på messe i Bella Centret lokkede jeg en modig ung mand til at demonstrere, hvordan det ser ud. Se den lille video på min Facebook side Else O

Du kan også læse en anmeldelse af Intimate Rider af Martin Mogensen. Læs anmeldelse.

Mere om Intimate Rider

Den anden del, som medfølger, er en lille briks, der passer perfekt i højden til stolen. Den kan modtageren ligge på, og den kan bruges på mange forskellige måder.

Stolen er perfekt til den mandlige kørestolsbruger, men kan også bruges af f.eks. overvægtige eller ældre, som måske ikke længere har så meget mobilitet i benene eller hurtigt bliver træt. Du kan også få glæde af den, hvis du er gigtpatient, rygmarvsskadet, amputeret e.l.

Du kan søge tilskud til stolen hos kommunen, fordi den fungerer som et erotisk hjælpemiddel.

Læs meget mere om stolen på Else O Shop her. På den amerikanske hjemmeside https://www.intimaterider.com/ er der en video, hvor du også kan se stolens mange anvendelsesmuligheder.

Rigtig god fornøjelse.