Lady P: sådan tisser du som en mand!

Hvis der er én ting, vi kvinder ofte misunder mænd, er det evnen til at tisse stående. Og som kvinde kan du garanteret nikke genkendende til flere af følgende situationer:

lady p
  1. Du er på festival. Blæren er helt fuld, og køen til de ildelugtende toiletter er alenlang. Du er misundelig på dine drengevenner, som bare hiver kalorius frem og tisser i hækken.
  2. Du er på en længere biltur, skal virkelig tisse og bliver så lettet, da du endelig finder en rasteplads. Men der er ikke noget toilet. Eller det toilet, der er, er så uindbydende, at du ville give din højre arm for at kunne lade vandet i hækken uden at give de andre bilister frit udsyn til din bagdel.
  3. Du er på cykel- eller vandretur, der er 20 kilometer til nærmeste toilet, og for hundredetyvetusinde gang tænker du på, hvor heldige mænd er, inden du sætter dig på hug og håber, at ingen fremmede kommer forbi.
  4. Du sidder i parken en lun sommeraften og drikker kølig hvidvin med dine venner, da tissetrangen melder sig. Der er ikke noget offentligt toilet, og du har ikke lyst til, at alle parkens gæster ser dig sidde i squatstilling mellem buskene. Men du har ikke rigtig noget valg.
  5. Du er på romantisk skovtur med din kæreste, men har svært ved at nyde duftene, de grønne blade og den medbragte kaffe. For du skal tisse. Men i skoven vrimler det jo ikke ligefrem med toiletter, så du sætter dig i skovbunden lidt væk fra stien (og forsøger at undgå stikkende grangrene i numsen). Men ak – halvdelen af tisset løber ned ad lårene på dig eller mellem balderne i stedet for direkte ned på jorden. Og strinter på dine sko.

 

Hvem der bare var mand!

Lady P

Kunne du tænke dig aldrig mere at befinde dig i sådan en situation? Så hedder løsningen Lady P. Med en Lady P i tasken skal du aldrig mere bekymre dig om, hvor det nærmeste toilet er, overanstrenge lårene for ikke at sætte dig på ulækre toiletbrætter eller sidde med numsen til offentlig skue, fordi du bare ikke kunne vente længere.

Ja ja, den har jeg hørt før, og de virker jo ikke, de der tissetragter!

tænker du måske. Men jo, Lady P gør! Hvis du øver dig et par gange i badet, inden du tager den med ud, vil du opdage, at den er nem at bruge og helt drypsikker.

Hvad er en Lady P?

Lady P er en hygiejnisk silikonetragt, som er vandskyende, så de sidste dråber nemt rystes ud efter brug. Den kan foldes sammen, så den næsten ikke fylder noget og er nem at have i tasken i en lille beholder eller pose. Den er nem at rengøre og kan koges, så den nemt desinficeres.

Desuden er Lady P miljøvenlig, fordi den har en nærmest uendelig levetid, så du kan bruge den igen og igen og igen.

Lady P kan bruges af alle kvinder; unge som ældre, aktive sportsudøvere og delvist eller permanent mobilt hæmmede. I England har tissetragten blandt andet stor succes blandt gigtpatienter, kvindelige kørestolsbrugere og kvinder med en overaktiv blære.

Køb din egen Lady P

I min webshop www.elseoshop.dk finder en Lady P din yndlingsfarve og mange andre hjælpemidler og erotisk legetøj.

Prøv selv, hvor nemt det egentlig er.

Lady P