14 maj Tørre slimhinder efter brystkræft – det kan du selv gøre
Tørre slimhinder efter brystkræft – det kan du selv gøre ved det
Tørre slimhinder efter brystkræft er blandt de hyppigste problemer, kvinder oplever efter en behandling.
Andre hyppige problemer, kvinderne oplever, er:
Tørre slimhinder
Smerter ved samleje
Ændret bodyimage
Kropslige eller psykiske ændringer i forhold til seksualitet og intimitet
Problemer med at gennemføre samleje på grund af smerter
Nedsat seksuel lyst
Lymfødem; kronisk hævelse efter kemo eller stråling, oftest i den arm, hvor brystet er opereret.
Men langt de fleste kvinder, der oplever de her senfølger, får ikke koblet problemerne og kræftbehandlingen sammen.
Hvordan skulle de det? For selvom der er tale om hyppigt forkomne problemer, så er der stadig rigtig mange, der aldrig får noget som helst at vide om det. Desværre.
Helle er en af de kvinder, der har oplevet problemer med tørre slimhinder first hand
Helle er 46 år og hun blev for 2 år siden opereret for brystkræft. Hun fik en brystbevarende operation med efterfølgende kemoforløb.
Jeg mødte Helle en aften, hvor vi kom til at tale sammen til et arrangement, hvor jeg var ude og undervise.
Hun kom hen til mig i pausen og spurgte, om vi måske kunne tales ved bagefter, da hun havde nogle spørgsmål hun gerne ville stille mig.
Helle fortalte mig, at hun igennem de sidste 3 år havde oplevet tørre og irriterede slimhinder. De sidste 1,5 år havde det været helt håbløst. Da Helles problem allerede var startet inden hun blev behandlet for brystkræft, havde hun slet ikke tænkt, at det var behandlingen, der havde gjort det 10 gange værre. Hun havde hele tiden tænkt, at det sikkert bare var overgangsalderen, som drillede hende. Men nu var det gået op for hende, at der kunne være andre årsager. Nemlig senfølger i form af tørre slimhinder efter brystkræft og behandlingen af kræften.
Hvordan påvirker tørre slimhinder efter brystkræft?
Helle oplevede smerter ved samleje og tørre, irriterede slimhinder i skeden, som ofte var ømme flere dage efter samleje. Så sex med manden var efterhånden blevet noget, som ”bare skulle overstås”.
Helle kunne ikke huske, at hun i behandlingsforløbet havde fået noget at vide om gener i underlivet som følge af behandlingen. Så hun var både lettet og glad for, at hun nu vidste, at det ikke ”bare var overgangsalder”, men at det var en følge af behandlingsforløbet. Men vigtigst af alt var hun glad for, at der kunne gøres noget ved det. Hun var samtidig lidt ked af, at hun havde ”spildt” så lang tid på nogle problemer, der resulterede i, at sex nu var noget som bare skulle overstås. Til stor frustration for både hende selv og hendes partner.
Få styr på de tørre slimhinder efter brystkræft
Helles historie minder på mange punkter om mange andre kvinder med brystkræft, som jeg har mødt.
Rigtig mange kvinder oplever nemlig de samme problemer. Og det er bare så vigtigt, at der bliver gjort noget ved det.
Måske tænker du, at det kan være lige meget, for du dyrker alligevel ikke sex.
Nej, det kan bestemt ikke være ligemeget! Det handler i høj grad også om velvære og om, at du skal have det godt.
Når du har tørre slimhinder i underlivet, så kan det føre en masse gener, ubehag og smerter med sig. Så det er vigtigt, at du plejer og beskytter dem.
Pleje til tørre slimhinder efter brystkræft
Du kan tilføre en masse, god fugt med en særlig fed creme, der skånsomt stabiliserer slimhinderne og gør dem mere smidige.
Smør dig mindst én gang dagligt som en del af din rutine. Regelmæssighed er vigtigt for at dine slimhinder kan arbejde med dig. Når du smører slimhinderne, giver du fugt til slimhinderne, men du stimulerer også blodgennemstrømningen med den lette massage. Det er med til at gøre vævet mere smidigt.
I min webshop www.ElseOshop.dk finder du et udvalg af cremer til underlivet og til tørre, sarte slimhinder.
Jeg har også samlet nogle pakker til dig, så du let og enkelt får lige de produkter, som jeg anbefaler. Du finder pakkerne her –> Seksualitet og brystkræft
Beskyt de tørre slimhinder efter brystkræft med en silikonebaseret glidecreme
En glidecreme har mange fantastiske egenskaber. Og en af dem er, at den beskytter dine slimhinder. Selv de mest sarte, kan bruge denne glidecreme. Pjur Med en serie, der er skabt til kvinder med ødelagte slimhinder f.eks. efter sygdom eller medicinsk behandling. Så det er noget af det bedste, der findes på markedet.
Med Pjur Med får du en langvarende og skånsom beskyttelse mod f.eks. undertøj, jeans og friktion fra bevægelse generelt.
Og så kan den selvfølgelig også bruges til samleje, onani og sammen med seksuelle hjælpemidler.
Jeg anbefaler, at du vælger den silikonebaserede. Den silikonebaserede glidecreme lægger sig som en tynd hinde over slimhinderne og beskytter dem. En vandbaseret glidecreme trænger derimod ind i slimhinderne og du vil skulle supplere med den oftere.
En glidecreme er selvfølgelig også helt uundværlig under samleje især når man har tørre slimhinder. Og den bør også bruges ved intim stimuli, onani eller let massage. Den kan med fordel bruges når du er praktisk og skal ud og cykle, løbe, ride eller i svømmehal, da den som sagt beskytter dine slimhinderne.