Vulvodyni og kroniske smerter i underlivet

Vulvodyni og kroniske smerter i underlivet

Vulvodyni og kroniske smerter i underlivet viser sig f.eks. ved smerter under samleje, når du bruger bind og tamponer og hvis har smerter eller andre ubehagelige fornemmelser i eller omkring skeden. Hvis du kan genkende et eller flere af de scenarier, så lider du måske af Vulvodyni.

Hvad er Vulvodyni

Vulvodyni er en fællesbetegnelse for kroniske, smertefulde tilstande i og omkring skeden. Det kan føles som en brændende, sviende fornemmelse i hele området omkring skeden, klitoris og anus eller i et mindre afgrænset område i slimhinden lige ved skedeindgangen. Samtidig kan der være en følelse af ruhed og tørhed i og omkring skeden.

Vulvodyni kan være meget ubehageligt og smertefuldt, men desværre går mange kvinder i årevis uden at blive diagnosticeret, fordi der ofte ikke er nogen synlige symptomer. Det er dybt frustrerende for både dem selv, partneren og den læge eller behandler, som ikke ved, hvad de skal stille op. 

Det kan være svært at få en diagnose på vulvodyni og kroniske smerter i underlivet

Svært at diagnosticere Vulvodyni

Mange kvinder kan i perioder få følelsen af, at de oplever smerterne psykisk, eller at de måske endda føler sig som hypokondere. Det sker ofte fordi, det ikke er muligt for lægen at få stillet en diagnose, da det kan være svært med de symptomer, der er. Men uanset hvad, så skal du vide, at du ikke er alene med den her problematik. Flere kvinder end man lige tror oplever dagligt, at de skal kæmpe med symptomer, parforhold og behandlere for at blive set og anerkendt. 

Mange kvinder med Vulvodyni oplever også, at de ikke rigtig bliver taget seriøst hos lægen. Jeg har også selv haft flere klienter, som fortæller, at lægen tror, at symptomerne er psykiske, fordi der ikke er noget at se. Ofte opdages sygdommen ved et tilfælde, hvis der er en vikar i lægehuset, eller hvis de henvises til en specialist, som tilfældigvis kender til sygdommen.

Bliv henvist til en Vulvaklinik

Heldigvis findes der i dag en Vulvaklinik i hver region, som du kan bede om at blive henvist til, hvis du oplever smerter i underlivet, som egen læge ikke kan behandle. På en Vulvaklinik får du en kompetent behandling og rådgivning. 

Du kan også selv tage kontakt til en klinisk sexolog med speciale i seksuelle dysfunktioner. 

Med hjælp udefra kan du få en brugbar rådgivning om behandling, vejledning i hvordan du kan håndtere smerterne og hvordan du får din seksualitet til at fungere ud fra de muligheder, du har.

Behandling af Vulvodyni og smerter i underlivet

Inden du selv starter en behandling for dine underlivsproblemer, anbefaler jeg altid, at du først konsulterer med en læge. Forandringer i underlivet bør altid tjekkes af en læge for at sikre, at der ikke er tale om alvorlig sygdom.

Vulvodyni og kroniske smerter i underlivet kan behandles på flere forskellige måder, herunder:

 

• Lokalbehandlinger med lokalbedøvende salver

• Botox injektioner

• Dilatorstave

• Kirurgisk behandling

• Sexologisk rådgivning og terapi

• Medicinsk behandling

• Adfærdsterapi

• Fysioterapi

• Akupunktur

Sidst men ikke mindst, så kan det, at du bliver taget seriøst og bliver mødt med tillid, føles befriende, hvis du har haft smerter i flere år uden at blive behandlet.

Vælg den, eller de, behandlinger, som du føler dig mest tryg ved. Ofte vil det være en fordel at kombinere flere behandlinger på én gang. Og så skal du vælge en behandler, som tager dig seriøst, og hvor du føler dig forstået og lyttet til.

Hverdagen med Vulvodyni

På Facebook findes der flere grupper og fora, hvor kvinder deler deres erfaringer med Vulvodyni. Det kan være en stor lettelse at dele sine frustrationerne med andre i samme situation. Man kan blive mødt af en enestående forståelse blandt andre, der har oplevet det samme som en selv. Samtidig kan du se, hvad andre i samme situation har gjort, og hvordan de har løst det og er kommet videre. Det kan være et frirum for dig, hvor du kan søge hjælp og viden. Men kun hvis du har lyst og føler dig tryg ved det.

Udover det, så er der nogle ting, du selv kan gøre for at gøre hverdagen med Vulvodyni lettere. 

Stop med at bruge bind og tamponer når du har Vulvodyni

Overvej hvilke hygiejne produkter du udsætter dine slimhinder for. Hvis du lider af Vulvodyni, kan det være smertefuldt for dig at bruge bind og tamponer. Grunden er, at bind og tamponer blandt andet indeholder blegemidler eller anden kemi, som påvirker slimhinderne. Derudover er det med til at tørre slimhinderne ud og gøre, at slimhinderne ikke kan “ånde”. 

Mange der bruger bind og tampon oplever, at de får øget udflåd og det kan skyldes, at slimhinderne generes. Det bedste du kan gøre, hvis du oplever det, er at finde de gode bomuldstrusser frem (eller et par genanvendelige hygiejnebind – mere om dem lige om lidt). Og evt. have et par ekstra med i tasken, så du kan skifte dem ved behov. Slimhinderne har brug for at kunne ånde og ikke blive pakket ind i bind, trusseindlæg og lignende.  

Alternative produkter 

Som alternativ til bind og tampon når du har menstruation, kan jeg anbefale dig en menstruationskop. En menstruationskop er genial og det er der flere grunde til. Men her vil jeg nævne, at den ikke indeholder skadelige eller udtørrende stoffer – eller kemi – der generer dine i forvejen udsatte slimhinder. 

Du kan læse mere om en menstruationskop og alle dens fordele, her <–

Et andet super godt alternativ er genanvendelige hygiejnebind. De genanvendelig bind er lavet af et stof, som sikrer, at dine slimhinder kan ånde. Derved beskytter de dine slimhinder i stedet for at slide på dem. Dem jeg forhandler i min shop er lavet i økologisk bomuld og bambus og jeg er sikker på, at du kan finde mange andre, gode produkter ligesom dem. 

Læs mere og køb dit genanvendelige hygiejnebind i min shop www.ElseOshop.dk lige her <– (åbner i en ny fane)

Vulvodyni og seksualitet 

Seksualiteten påvirkes i dén grad af Vulvodyni og kroniske smerter i underlivet, fordi både berøringer og samleje kan medføre store smerter. Men med den rette behandling og tilgang til din tilstand, kan du altså godt komme til at nyde seksualiteten på trods af sygdommen og få glæde af den livskvalitet, som et dejligt og intimt sexliv medfører. Det det kræver af dig er, at du tager kontakt til en behandler som har den viden om Vulvodyni, der skal til for at du kan få den rette vejledning til at komme videre og arbejde med dig selv. Og dit sexliv. 

Læs mere om behandlinger længere oppe i teksten. 

vulvodyni og kroniske smerter i underlivet seksualitet

Husk din partner

Jeg synes, at det er vigtigt, at du involverer din partner. I hvilken grad og hvor langt inde i forløbet er op til dig og hvad du føler dig tryg ved. Men mine erfaringer siger, at jo mere din partner er med, jo nemmere bliver det og jo bedre støtte kan du forvente dig. Udover det, så er det jo jeres begges seksualitet, som påvirkes.

Hvad kan du selv gøre nu og her?

Når du har været i kontakt med din læge og måske er i gang med en behandling, er der flere ting som du selv kan gøre.

Skab fugt til de sarte slimhinder med en fedtcreme 

Med en fedtcreme med meget højt fedtindhold, kan du dagligt føre fugt til slimhinderne. Et sundt underliv er afgørende for din velvære og giver det bedste udgangspunkt for en velfungerende seksualitet.

Læs mere og køb den i min shop her

(åbner i en ny fane)

fedtcremer som seksuelle hjælpemidler til brystkræft

Beskyt slimhinderne ved samleje og ved fysisk aktivitet med glidecreme

Brug en silikonebaseret glidecreme til at beskytte dine slimhinder. En silikonebaseret glidecreme lægger sig som en beskyttende hinde og mindsker slid fra undertøj, tøj og ved fysiske aktiviteter. 

Læs mere og køb den i min shop her

(åbner i en ny fane)

seksuelle hjælpemidler til brystkræft silikonebaseret glidecreme

Stimuler slimhinderne med en fin vibrator (ikke seksuelt)

En vibrator er meget mere end et redskab, der bruges til onani eller seksuel leg. Med den rette vibrator kan du stimulere blodgennemstrømningen og bearbejde vævet, så vil du opleve smerterne anderledes og styrke slimhinderne. 

Jeg kan blandt andet anbefale Millionæren fra SmileMakers, der er en lille, fin vibrator, der giver det, du har brug for.

Læs mere og køb den i min shop her

(åbner i en ny fane)

seksuelle hjælpemidler til brystkræft enkelt produkter

Træn dit underliv med et dilatorsæt 

Med et dilatorsæt kan du genopbygge og udvide skeden. Med et sæt af dilatorer i forskellige størrelser, kan du gradvist træne skeden til igen at kunne rumme berøring eller samleje. 

Find dilatorsæt til vaginal træning i min shop her

(åbner i en ny fane)

seksuelle hjælpemidler til brystkræft vagiwell dilatorsæt til vaginal træning

Stop smerter ved samleje med en painbuffer

Oplever du smerter under samleje og har du problemer med den dybe penetration, så kan du med stor fordel prøve OhNut painbuffer. Selvom du ikke kan gennemføre nogen form for samleje lige nu, så kan OhNut painbuffer blive din sande ven når du kommer lidt længere frem i behandlingen. En painbuffer virker som en stopklods, og sørger for, at du ikke risikerer at få en dybere penetrationen end du selv har lyst til.

Læs mere og køb den i min shop her

(åbner i en ny fane)

seksuelle hjælpemidler til brystkræft ohnut painbuffer

Produktpakker til sygdom og seksualitet

Jeg har samlet en række pakker med produkter til dig, der gerne vil gøre noget ved dine problemer, så du kan få et sundt underliv og en velfungerende seksualitet. Pakkerne er sammensatte så du selv kan vælge den, der passer bedst til dig og dine behov. Se mit udvalg af pakker i min shop –>her<– eller se de enkelte pakker herunder. 

Vaginal basispakke:

1 fedtcreme

1 glidecreme

Vibrator Startsæt:

1 fedtcreme + 1 glidecreme

1 vibrator (millionæren)

Dilator Startsæt:

1 fedtcreme + 1 glidecreme

Vagiwell dilatorsæt 

Pakke med Painbuffer:

1 fedtcreme + 1 glidecreme

1 OhNut Painbuffer

Den ultimative pakke til underlivssmerter:

1 fedtcreme

1 glidecreme

Vagiwell dilatorsæt

Vibrator (Millionæren)

OhNut Painbuffer

Tak fordi du læste med. Jeg håber, du er blevet klogere på emnet.

Hvis du sidder tilbage med nogle spørgsmål eller har brug for hjælp til, hvilke produkter, der kan hjælpe dig, så er du altid velkommen til at kontakte mig. Så finder vi helt sikkert også en løsning til dig.

De bedste hilsner

Sexolog og sygeplejerske, Else O