Bøger med Else O

Jeg har selv skrevet 2 bøger og så havde jeg i 2009 den store ære at medvirke i Susan Binaus bog “til sygdom os skiller” Det var stort for mig dengang. Meget stort. Jeg var ny i faget sexologi og jeg var først lige begyndt at tage mine første spæde skridt inden for temaet “sygdom og seksualitet”, da hun spurgte, om jeg ville hjælpe hende med at sætte ord på det, der er svært. Sikke en ære. Jeg er dybt taknemmelig og kan stadig idag ikke fatte, at det skete for mig. Susan banede vejen for mig ved at vise sin sårbarhed, og hun havde modet til at fortælle om det, der er så svært… for mange.

 

Bøger med Else O som ekspert

Jeg har desuden medvirket som “Ekspert” (ja jeg niver mig stadig indimellem i armen for lige at tjekke efter om det nu er rigtigt) og jeg har også skrevet mine egne 2 bøger. For mig var det vigtigt at skrive de 2 bøger. Og selv om der er kommet MEGET mere viden til siden de blev skrevet i 2014, er jeg stadig stolt af dem. For mig fortæller de en vigtig historie om, hvad du kan gøre for at komme videre og igang med at italesætte seksualiteten, når den er aller sværest.

Rigtig god læselyst!

Forfatter til mine to egne bøger

2014: “Når kærligheden bliver svær” Jeg har selv arbejdet med sygdomsramte patienter og oplevet, hvor svært det kan være. Derfor har jeg skrevet denne bog, der henvender sig til de sygdomsramte og deres partnere, der ofte finder det svært at bevare kærligheden gennem forløbet med en alvorlig diagnose.

 

2014: “Når rådgivning bliver svær” Jeg har skrevet denne bog til sundheds- og plejepersonale. Den berører og rådgiver på emner, som jeg selv manglede, både da jeg læste til sygeplejerske og senere i mit arbejde som behandler.

Bøger og artikler bog skrevet af Sexolog Else O
Bøger og artikler skrevet af sexolog Else O

Specialist og gæste-ekspert

2016: En af specialisterne i bogen “Tæt på krise og sygdom” der er skrevet af Lizl Rand.

Jeg husker det som det var igår da Lizl ringede: Jeg stod i kælderen og havde tilfældigt taget min tlf. med mig derned, og så fik jeg Lizl i røret… Efter en god snak om det vigtigste emne (for mig) blev det til et fantastisk kapitel i endnu en vigtig bog for mig. Bogen er skrevet til pårørende, der ofte finder det enormt svært, lige pludselig at se en af sine kære ramt af sygdom eller krise.

 

I bogen kan du møde andre pårørende, der har stået i samme situation, sygdomsramte, der fortælle om deres forløb og hvad, der har hjulpet dem samt en række professionelle – herunder mig.

 

2009: “Til sygdom os skiller” af Susan og Allan Binau. Jeg medvirker som en af eksperterne i bogen, der er skrevet som en hjælp til andre, der kommer i den situation, hvor den ene i et parforhold rammes af alvorlig sygdom.

bøger og artikler af sexolog else o
bøger og artikler af sexolog Else O