Referencer til Else O

Referencer fra kunder og foreninger. Herunder kan du læse, hvad andre siger om mig. Når man er på udkig online, er det nogle gange rart at se, hvad andre siger.

 

Hvis du er i tvivl om, hvorvidt jeg er den, du søger til dit arrangement, så læs mine referencer herunder og se hvad andre siger om mig. Du finder referencer fra kunder og referencer fra deltagere samt arrangører af foredrag.

 

Du er også altid velkommen til at kontakte mig og høre mere om, hvad jeg tilbyder, priser osv. Kontakt mig.

Nyeste reference

 

*Du finder flere i bunden af siden.

Næstved den 20.11.2018

“Kære Else.

 

Vi – i PROPA lokalgruppe Sydsjælland- vil herved sige dig en kæmpe stor tak, for det informations-foredrag vedr. Impotens – årsager og løsnings-muligheder, som kan opstå i forbindelse med prostatakræft-behandling, og som du holdt hos os d. 14. november, hvor også inkontinens var med i emnet.

 

Under mødet – (der som du så, kun var for mænd ) – var der stor spørgelyst, og umiddelbart efter mødet var der mange tilkendegivelse af, at oplysningerne havde givet deltagerne ny og bedre viden på området.

 

Efterfølgende har jeg haft flere positive henvendelser fra deltagerne, – bl.a. også om, at emnet eventuelt kunne bruges overfor de prostatakræftramte mænds pårørende/ ægtefæller!

 

Jeg vil også meget gerne videregive, at du fremlagde emnet så professionelt og flot, at det er det bedste, som jeg har set og hørt igennem de ti år jeg har været i behandling for prostatakræft.

 

Vi må sammen kæmpe for, at der bliver meget mere oplysning om emnet – her tænker jeg bl.a. på klinikker – hospitaler og andre steder, hvor mænd kan søge oplysning om hjælp til impotens og inkontinens !

 

 

Mange venlige hilsener

 

PROPA – Lokalgruppe Sydsjælland

v/ formand  Poul Erik Andersen.”

Referencer fra kunder

Referencer fra foredrag