19 okt Hvordan kan du tale om seksualitet med dine patienter
Hvordan kan du tale om seksualitet med dine patienter?
Hvordan kan du tale om seksualitet med dine patienter, når du måske ikke helt ved, hvad du skal sige eller hvordan du skal italesætte emnet? Hvordan kan du tale om det, når du alligevel ikke kan løse problemet, fordi du ikke føler dig fagligt klædt på til det? Og når nu patienterne alligevel ikke spørger ind til det selv, er det så overhovedet relevant?
Det vil jeg forsøge at svare dig på.
Jeg glemmer ALDRIG den første gang, en patient spurgte mig om hjælp til at finde ud af sin seksualitet. Han var nyopereret og spekulerede på de seksuelle senfølger, som han havde hørt om, der kunne dukke op. Det var tydeligt, at han havde taget mod til sig for at turde spørge mig.
Det var i starten af 00’erne og jeg var helt ny (og ung) sygeplejerske.
Det der umiddelbart sprang frem i mine tanker dengang var:
”ligner jeg sådan én, der ved sådan noget”?
Det skal lige siges, at dengang var seksualitet altså ikke noget, man talte med patienterne om.
Godt nok var der en lille rubrik med seksualitet i det papir kardex, vi førte om patienterne. Men som regel var det ikke udfyldt. Eller også stod der ”er single” underforstået, at det ikke var aktuelt at tale om seksualitet, ”er gift” underforstået, så har de sikkert styr på det eller ”har 2 børn” underforstået, at så har de styr på det. Du ved hvor jeg vil hen.
På INGEN måde var dette okay.
Men hvordan er det egentlig i dag? Nu mere end 20 år senere. Spørger du dine patienter, om de har brug for hjælp til deres seksualitet, eller informerer du om de seksuelle senfølger, de kan risikere, der kan opstå i forbindelse med de behandlingsforløb dine patienter skal igennem? Spørger de dig, om du kan hjælpe dem med deres seksuelle udfordringer?
Hvis nej… Hvorfor egentlig ikke?
Min største udfordring er nu, at jeg har svært ved at begrænse mig. For jeg har så meget på hjertet, at jeg kunne fortælle i timevis… Hvis nogen gad høre på det.
Hvorfor spørger vi ikke ind til seksualiteten?
Når jeg spørger ind til, hvorfor seksualiteten ikke bliver italesat, så er nogle af de svar, jeg ofte møder, blandt andet:
Jeg ved ikke, hvordan jeg skal spørge
Det er pinligt at tale om
Jeg føler mig ikke fagligt rustet til at hjælpe dem
De spørger ikke, så der er nok ikke et behov for hjælp
Jeg ved ikke, hvordan jeg skal hjælpe dem
Hvad nu hvis de spørger om noget, som jeg ikke kender svaret på
Jeg synes, det er grænseoverskridende at skulle spørge ind til det
Netop manglen på viden om, hvordan man kan åbne samtalen og manglende viden om seksuelle senfølger er ofte årsagerne til, at sundhedsprofessionelle ikke får italesat seksualiteten over for patienterne.
Hvordan kan du italesætte seksualiteten over for patienter
Vi skal blive bedre til at italesætte seksualiteten, for når du spørger ind til dine patienters seksualitet, så kan det gøre en stor forskel for patienten, men også for dig. For så er du med til at nedbryde tabuet og gøre seksualitet til det, det er, nemlig noget af det mest naturlige i verden, noget som vi alle dyrker i et eller andet omfang og som kan give os en bedre livskvalitet i en sådan grad, at sygdommen måske for en kort stund, kan virke overskuelig.
Når du skal tale om seksualiteten med dine patienter, så er der nogle ting, der kan gøre det lidt nemmere for dig.
Tal om seksualitet i afdelingen
Tal om det på den afdeling, du er på og find ud af, om der er nogen, der egner sig bedre i en bestemt rolle end andre. Tal med hinanden om, hvordan I har det med at tale om seksualitet fagligt, men også personligt.
Find det rigtige sprog
Når vi skal italesætte seksualiteten, er det vigtigt, at vi finder det rigtige sprog. Det kan være svært at tale med en patient om seksualitet, men det er faktisk endnu sværere, hvis ikke vi ved, hvad vi skal kalde tingene.
Hvad kalder vi tingene?
Det faglige sprog ville altså være ord som penis, vagina, vulva, kønslæber, anus, samleje, seksualitet, stimulering, seksuelle hjælpemidler, klitoris, onani, testikler, seksuel stimuli, orgasme/klimaks osv.
Video om at italesætte seksualitet
Vær klar over, hvad du vil tale om
Når vi har et bedre overblik over, hvad patienten har brug for, så kan vi lettere tilbyde hjælp.
Når du skal tale med patienten, så kan dette måske hjælpe dig
Vær konkret når du spørger: Oplever du rejsningsproblemer? Har du tørre slimhinder? osv..
Hvad kan du tilbyde af hjælp? Kan du starte en behandling?
Hvis du ikke kender svaret på deres spørgsmål, hvordan kan du så hjælpe dem? Hvor kan du sende dem hen?
Har du mod på at hjælpe?
Ved du, hvor du kan henvise patienterne?
Kender du de seksuelle påvirkninger, dine patienter er ramt af?
Når en patient gerne vil spørge ind, gælder samme
Vær konkret: Jeg oplever problemer med rejsningen, tørre slimhinder, nedsat lyst…
Hvad er det, du ønsker hjælp til? Vil du gerne kunne gennemføre samleje eller vil du bare gerne have mindsket smerter, gener, ubehag?
Er du klar til at skulle arbejde med dig selv og din seksualitet?
Hvad har du hørt om mulighederne for at få hjælp til dit problem?
Kender du de seksuelle påvirkninger, du er ramt af?
Åbningsspørgsmål: Når du skal åbne for samtalen, så kan et par gode åbningsspørgsmål blandt andet være:
”Jeg ved, at andre patienter, som er i samme situation som dig, har oplevet seksuelle problemer. Hvis det er noget, du kommer til at opleve, så skal du vide at der er hjælp at få til at løse det.”
“En almindelig senfølge af behandlingen, som du har fået, kan være rejsningsproblemer / tørre slimhinder. Hvis du oplever det, så er du langt fra alene og der er hjælp at få.”
“Jeg kan se, at du tidligere har brugt dette præparat eller at du har en åben recept på f.eks. viagra, virker de stadig, eller bruger du dem ikke længere? Hvorfor ikke?
“Jeg kan se, at du har fået medicin mod tørre slimhinder. I den forbindelse vil jeg høre, om du har oplevet smerter ved samleje? I så fald skal du vide, at det er noget, man kan gøre noget ved.”
God huskeregel til hvordan du kan tale om seksualitet med dine patienter
At du italesætter noget, er ikke ensbetydende med, at du skal kunne løse det eller bruge en masse tid på at løse det. Lyt til patienten og hjælp dem så videre til den rette behandler. Mange har mulighed for at booke ekstra tid til samtale, hvor man kan have fokus på seksualiteten, andre har ikke den mulighed og det er ofte her, at man vælger seksualiteten fra, fordi tiden ikke er til det.
Spørg ind til seksualiteten, også selv om tiden er knap. For når vi blot får sat ord på det, så er det første skridt på vejen til at give den bedste hjælp, taget.
Bliv klædt fagligt på til samtalen
Den allerstørste hæmsko for, at der ikke bliver talt om seksualitet i sundhedsvæsnet er manglende viden.
Læs op på emnet, tal om det med dine kollegaer eller overvej at få hjælp udefra f.eks. af en sexolog med speciale i seksuelle problemer. Som sygeplejerske og sexolog har jeg selv hjulpet mange af sundhedsvæsnets afdelinger og klædt RIGTIG mange på til at kunne håndtere samtalen med patienterne og jeg vil selvfølgelig også gerne hjælpe jer, hvis det har interesse. Læs evt. mere her.
Du kan også med fordel læse mine bøger. Og du kan endda få dem ganske gratis, hvis du bruger rabatkoden “Tal om seksualitet”. Du skal blot selv betale fragten. Få dem i min webshop lige her.
Bestil gratis bøger – brug koden “Tal om seksualitet”