01 jun Farvel til Sahara – goddag til glidecreme
Farvel til Sahara - goddag til glidecreme
Åååh nej, kender du det? Når du er rigtig tændt og bare så gerne vil have sex, men er tør som Sahara, dernede?
Alt for mange kvinder føler sig forkerte, hvis de ikke bliver ”våde nok”, men det er faktisk helt normalt, hvis du ikke altid bliver våd, uanset hvor tændt du er.
Der kan være mange årsager til, at slimhinderne i skeden ikke producerer væske, når du er seksuelt ophidset. Det kan f.eks. være:
- Fordi alle kvinder er forskellige. Nogle bliver bare mere våde end andre.
- Fordi væskeproduktionen svinger i takt med kvindens cyklus – ligesom du måske oplever, at din lyst gør.
- Fordi du tager medicin, som påvirker din evne til at blive våd.
- Fordi du har en sygdom, som påvirker slimhinderne.
- Fordi du har født, og amningen suger al væske ud af din krop.
- Fordi du under forspillet tænker på, om du mon bliver våd nok – så kan du næsten være sikker på, at du i hvert fald ikke bliver det.
Mange kvinder oplever, enten altid, jævnligt eller engang imellem, at slimhinderne bare ikke vil, som de vil, og at skeden er alt, alt for tør til samleje.
Gudskelov er løsningen både nem og hurtig: Brug glidecreme!
Faktisk anbefaler jeg, at du altid bruger glidecreme under erotisk leg – uanset om det er alene eller sammen med en partner. For glidecremen får – surprise – ligesom tingene til at ”glide nemmere”. Du skal ikke bekymre dig om, hvorvidt du bliver våd, og samtidig er glidecremen med til at øge den seksuelle nydelse.
Den tager vi lige igen:
Det gør den, fordi den er med til at få alle berøringer til at føles meget mere intense og pirrende, både indeni og udenpå. Det kan du læse mere om her.
Du kan bruge glidecreme i alle situationer. Uanset om du er syg eller rask, ung eller gammel, kvinde eller mand, alene eller sammen med en partner og med eller uden brug af erotisk legetøj.
Men hvilken glidecreme skal du så vælge? Der findes jo et hav af forskellige mærker, med eller uden silikone, dufte, smage og farver.
Så her får du en lille glidecreme – guide:
Vælg en glidecreme af god kvalitet! Vælg en glidecreme, som er behagelig og holder længe. Jeg anbefaler ofte glidecremen Pjur, som findes både med og uden silikone, den er allergivenlig og uden skadelige stoffer, og så fås den også vegansk. Veg-hvaffor-noget? – Læs mere om den veganske glidecreme.
Når du bruger erotisk legetøj, skal du bruge vandbaseret glidecreme. hvis ikke det er en glidecreme af god kvalitet som f.eks. PJUR. Det skal du, fordi de silikone- eller oliebaserede kan trække skadelige ftalater ud af legetøjet. Derved kan legetøjet blive beskadiget, samtidig med at ftalaterne trænger ind i dine slimhinder. Det vil du ikke have. Dog skal det siges, at hvis du bruger legetøj af høj kvalitet, har det ingen betydning. Men så er du på den sikre side.
Som tommelfingerregel kan det siges, at silikonebaserede glidecremer ”glider længere” end de vandbaserede. Det er, fordi silikonen lægger sig udenpå, mens de vandbaserede optages i slimhinderne. Man skal altså oftere supplere med den vandbaserede.
Og så er det ellers bare med at prøve dig frem. Som med mad, tøj, seksuelle hjælpemidler og alt muligt andet, er vores præferencer forskellige, så find den eller de glidecremer, du allerbedst kan lide. Hvis du ikke kan lide den første, du prøver, er der helt sikkert en anden, du kan lide. Bare husk at finde en af ordentlig kvalitet, som ikke indeholder skadelige stoffer.
Rigtig god fornøjelse.