08 jun Vibrator guide: Find din favorit
Vibrator guide: Find din favorit
Vibratorer er noget af det mest populære erotiske legetøj på markedet, og det er med god grund. Derfor synes jeg, det er på sin plads med en vibrator guide. Læs med her og se, hvordan du finder din helt egen favorit, så du kan opleve forøget intensitet og nydelse i den erotiske leg.
Hvorfor en vibrator?
Som mange andre kvinder har du måske set scenen i Sex and the City, hvor Carrie og Miranda taler om vibratorer:
Carrie: Jeg har ikke tænkt mig at erstatte en mand med en eller anden batteridrevet ting.
Miranda: Det siger du, men du har ikke mødt ”kaninen”.
”Kaninen” er en bestemt type af vibrator. En vibrator skal selvfølgelig ikke erstatte erotisk samvær med et andet menneske. Når det så er sagt, er det ikke uden grund, at jeg har hørt mange kvinder omtale vibratorer som kvindens bedste ven. For når først man har fundet sin helt egen favorit, kan det være svært at forstå, hvordan man nogensinde har kunnet leve uden. Desværre er det lidt overset, at også mænd kan opleve stor erotisk nydelse med en vibrator.
Vibratorer er noget af det mest populære erotiske legetøj, der også kan bruges som hjælpemiddel. Derfor er der også et hav af forskellige modeller og typer.
En vibrator bruges oftest på klitoris, i skeden, på penis eller anus. Men den kan også bruges til ømme muskler rundt om på kroppen. Vibratorer fås i utallige former, farver og materialer og med mange forskellige vibrationsprogrammer, der hver især er designet til at give nydelse på en helt speciel måde.
Vibratorer er gode til mange ting
En vibrator kan bruges alene eller sammen med en partner. Den er et fantastisk supplement til den erotiske leg, som virkelig kan sætte prikken over i’et. For eksempel har mange kvinder svært ved at få orgasme ved samleje, men med en vibrator øges chancen betragteligt.
En vibrator er også rigtig god som hjælpemiddel, hvis du eller din partner har fysiske funktionsnedsættelser eller handicap. En vibrator øger nemlig nemt nydelsen uden nævneværdig fysisk indsats.
Hvis du har et handicap eller anden funktionsnedsættelse, som f.eks. gigt i fingrene, kan vibratoren gøre sexlegen nemmere for dig/jer. Mulighederne er mange, så udforsk kroppen og nyd de ”nye” oplevelser.
De 3 mest populære vibrator typer er:
- Vaginal(stav)vibrator: Bruges ofte til at stimulere indvendigt i skeden (vaginalt) eller i anus (analt). Den kan også bruges til at stimulere resten af kroppen.
- Klitorisvibrator: Bruges til at stimulere de erogene zoner, herunder klitoris, penisskaftet og huden, men også resten af kroppen.
- Mandevibrator: Et onaniprodukt til mænd, som er specielt designet til at bruge på enten penis eller analt til massage eller stimuli af prostata (mandens G-punkt).
Det kan du bruge en vibrator til
Mange tror, at en vibrator primært er designet til at stimulere kvinden, men den kan også med fordel bruges af mænd! Mange mænd finder stor glæde og ophidselse i at blive stimuleret med en vibrator på skaftet af penis, penishovedet, pung, testikler eller anus/prostata (hvor mandens G-punkt sidder). Der er også et stort udvalg af vibratorer, der er designet netop til manden. Find vibratorer til mænd.
En vibrator kan bruges til mange ting og det er faktisk kun din fantasi, der sætter grænser. Brug den både indvendigt og udvendigt, vaginalt, analt, på penis, osv.. Vibratoren kan bruges som en forlængelse af eller erstatning for fingre eller tunge, hvor den stimulerer de erogene zoner endnu mere intenst og er med til at øge den sensuelle nydelse. Brug vibratoren de steder, hvor du ville kysse, slikke, kærtegne eller kilde. Du kan også bruge vibratoren i andre situationer end forspil og samleje til at gøre nydelsen endnu mere intens, f.eks. under en intimmassage.
Vær obs ved stimulering analt
Hvis du bruger en vibrator analt, er det vigtigt, at du bruger en, der er beregnet til det, da der ellers kan være risiko for, at den kan “smutte op”. En anal vibrator har en form for stopklods, så det ikke sker. Hvis du skifter mellem vaginal og anal stimulering er det også vigtigt, at den rengøres grundigt mellem skiftene. Ellers er der risiko for overførsel af bakterier, som kan give infektioner i underlivet. Rul eventuelt et kondom over vibratoren, når den bruges det ene sted, og tag det af igen, når det bruges det andet. Find vibrator til anal.
Sidst men ikke mindst: Brug altid glidecreme sammen med vibratorer
Jeg kan ikke understrege det nok. Jeg anbefaler, at du altid bruger en god glidecreme sammen med en vibrator og andre produkter. Glidecremen sørger for en mere behagelig brug samtidig med, at den forøger nydelsen og gør bevægelserne hen over huden og slimhinderne lettere, så vibrationerne mærkes mere intenst. Desuden producerer hverken mænd eller kvinder glidevæske i anus. Heller ikke alle kvinder bliver lige våde, og derfor kan det gøre ondt eller være besværligt at bruge en vibrator, hvis der ikke bruges glidecreme.
Vælg en vandbaseret glidecreme eller en silikonebaseret glidecreme godkendt til sexlegetøj. En silikonebaseret glidecreme kan ødelægge vibratoren, hvis ikke den er lavet til det. Læs mere om glidecreme her eller find din næste næste glidecreme her.
Og nu til det du har ventet på – vibrator guiden
Vi er alle sammen forskellige og nyder forskellige ting, og derfor kan jeg ikke fortælle dig præcist, hvilken vibrator netop du skal vælge. Nogle er meget følsomme og kan bedst lide lette vibrationer, andre er knap så følsomme og kan godt lide, at de er mere kraftige.
Når det så er sagt, så er der nogle overvejelser du bør gøre dig inden du køber. Du får her min guide til, hvordan du vælger den vibrator, der passer bedst til dig.
Vibrator guide til at finde den helt rigtige vibrator
- Vælg en vibrator af god kvalitet. Der findes mange billige vibratorer, og de kan være gode nok, men pas på; de kan være lavet af plastik, der afgiver ftalater eller andre giftige stoffer, når de kommer i kontakt med huden. Holdbarheden er også ofte begrænset. Vær derfor opmærksom på materiale, garanti og holdbarhed.
- Vælg en vibrator, der er nem at rengøre. Det er vigtigt, at vibratoren altid rengøres både før og efter brug for at undgå infektioner. Når du finder en god vibrator, får du sikkert lyst til at bruge den ofte, og så er det ærgerligt, hvis du skal bruge for lang tid med rengøring.
- Vælg en vibrator med flere forskellige hastigheder, som du nemt kan skrue op og ned for. Det gør nydelsen endnu mere intens, at du kan skrue op og ned på de helt rigtige tidspunkter.
- Vælg en vibrator med et design, der tiltaler dig. Hvis du kommer til at grine eller væmmes lidt, hver gang du ser den, kan det fjerne lidt af nydelsen. Du kan selvfølgelig også bare lukke øjnene, hvis den ellers vibrerer helt perfekt.
- Sørg for, at vibratoren er designet sådan, at den stimulerer de helt rigtige steder – uden alt for mange krummelurer, riller og folder, der kan besværliggøre rengøringen.
- Vælg en vibrator, som passer til din fysik. Hvis du f.eks. har problemer med at skifte batterier, så vælg en genopladelig. Hvis du har svært ved at holde på ting, så vælg en, der er nem at holde på.
Køb din egen favorit vibrator
Jeg håber, du kunne bruge min vibrator guide. Du kan finde inspiration på Else O Shop, hvor jeg forhandler et stort udvalg af vibratorer i rigtig god kvalitet. Og så er det ellers bare med at prøve dig frem, til du finder din helt egen personlige favorit.
Hvis du har brug for mere information end det du finder i min vibrator guide, er du altid velkommen til at kontakte mig. Så hjælper jeg dig med at finde den rette vibrator ud fra dine behov og ønsker.
Rigtig god fornøjelse.
Når du har købt din vibrator, kan du evt. læse min guide –>
PS: Læs mere her på siden om, hvordan du plejer din vibrator, så den holder længere, og du undgår irriterende bivirkninger.